Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 2/8 2007 klokken 13:08
Nigel Stepney, der efterhånden er en meget kendt person indenfor Formel 1, syntes ikke at han skal stå alene omkring den verserende spionsag, hvor det er ham der er hovedpersonen.
Stepney ønsker tilsyneladende at tage andre med sig i faldet, her under Ross Brawn, der dog benægter et hvert kendskab til spionagesagen.
Men når samtalen nu er rettet mod Brawn kommer spørgsmålet om britens fremtid også frem, hvilket han dog ikke kan sige så meget andet til, end at han kun taler med Ferrari om et eventuelt comeback til Formel 1. Han vil dog ikke udelukke, at der også vil kunne komme samtaler med andre hold, hvis ikke han kan blive enige med Ferrari.
”Jeg har ikke diskuteret noget som helst men andre hold omkring Formel 1 på noget tidspunkt,” kom det direkte fra Brawn, som dermed også afviser, at han har været i forhandlinger med Honda. Dette har ellers været et spekulativt emne for Brawns tilbagevenden til Formel 1.
”Jeg taler løbende med Ferrari om fremtiden og vil understrege, at jeg ikke vil diskutere en Formel 1 fremtid med andre hold, med mindre vi ikke kan blive enige,” sluttede Brawn, som hermed understreger, at han helst ser sig som en del af Ferrari igen, hvis han skal tilbage til Formel 1.