Valget af Spykers nye kører Sakon Yamamoto bliver ikke ligefrem mødt med glæde. "Penge før talent" lyder nogle af ordene.
Narain Karthekeyan var et af de navne, der stod langt fremme på listen over potentielle reservekørere, ja, så langt fremme, at de første kontraktudkast var sendt fra Spyker.
Det er Narain Karthekeyans manager Mark Perkins, som er en af de personer, der er mest vred. Han troede at talentet ville have talt mere end eurosedlerne.
”Spyker valgte at gå efter en kører med penge fremfor talent.”
”Men teamet besluttede åbenbart, at Yamamotos tilbud var for godt til at ignorere.”
Narain Karthekeyan havde håbet han kunne skifte Williams dragten med en Spyker dragt
Christian Klien var en anden kører, der lå lunt i svinget til sædet. Christian testede Spykers F8-VII på Spa-Francorchamps banen, men Honda valgte sandsynligvis ikke at bakke op. Af samme årsag, som Nelson Piquet Jr. valgte at droppe alle forhandlinger med Spyker.
Et par dårlige løb i en Spyker, så er markedsværdien faldet så meget, at det ikke hjælper at være søn af en tre-dobbelt verdensmester.
Adrian Valles er en anden kører, der havde håbet på en chance. Yderligere en kører som ikke har været nævnt i denne sammenhæng, men som Spyker havde taget kontakt til, er den regerende A1GP mester og Euro F3 kører Nico Hülkenberg.
Det skete gennem Nico Hülkenbergs manager Willi Weber, som dog venligt afviste enhver chance for at hans protege skulle køre for det orangefarvede Spyker hold.
”Nico har ikke behov for en hurtig Formel 1 debut. Og jeg ville aldrig sætte en af mine kørere i en Spyker.”
Udtalte Willi Weber til det tyske ’Motorsport Aktuell’
Nico Hulkenberg ved siden af manager Willi Weber og Michael Schumacher ved sidste års FIA Galla
Colin Kolles var naturligvis ikke særlig glad for den kommentar.
”Jeg ville aldrig samarbejde med Mr. Weber,” siger han.
Nu må man så håbe, at Sakon Yamamoto vil gøre det bedre end Markus Winkelhock og Christijan Albers.