Albert Park har siden 1996 lagt asfalt til årets første løb i Formel 1 kalenderen, men nu er det slut, ligesom i 2006, hvor det australske Grand Prix blev flyttet af hensyn til Commonwealth Games.
Denne gang er det dog for bestandigt. Stridens kerne er 2010.
Det er diskussionen omkring natløb, der er endt i denne hårdknude. De australske arrangører, Australian Grand Prix Corporation, ledet af Ron Walker nægter at ændre familieweekend-formatet til det mere Europa venlige format, hvor et natløb vil give et bedre transmissionstidspunkt i Europa.
Albert Park i Melbourne har med en enkelt undtagelse altid åbnet Formel 1 sæsonen. Det er forbi nu efter, at Bernie Ecclestone og Ron Walker fra AGPC ikke kan blive enige om løbets fremtidige afvikling
Det er en talsmand fra AGPC, der fortæller at Bahrain åbner 2008 kalenderen, men at man i kompromisets tegn udskyder starten på det australske Grand Prix fra 14.00 til 15.30 australsk tid. Det giver et europæisk starttidspunkt omkring 5.30 dansk tid.
Ron Walker siger om de bristede forhandlinger med Bernie Ecclestone:
”Vores undersøgelser har vist os, at som det ser ud lige nu, så overskygger ulemperne langt fordelene.”
Om Australien så bliver nummer to på kalenderen eller nummer tre som i 2006 kalenderen vides ikke endnu.