Nelsinho Piquet har flere gange udtalt, at han vil køre Formel 1 i 2008. Noget tyder på, at det måske bliver hos Renault.
Sådan kan man i hvert fald godt tolke Renault teamchef og Piquet Jr.'s manager Flavio Briatore.
”Han har en god chance for at sidde i bilen til næste år.”
Vi kan forvente større rokeringer af dette billede i 2008
Udtalelsen er givet til tyske Auto Motor und Sport, men hvem skal han afløse? Giancarlo Fisichella er i Formel 1 en gammel mand og hans kontrakt udløber efter denne sæson. Han har dog gjort det fornuftigt, mens det unge håb Heikki Kovalainen har haft svært ved at leve op til de forventninger, der var stillet til ham inden sæsonstarten..
Nelson Piquet Jr. er sat til at teste to af tre dage ved en kommende test på Jerez.