Men kun til det tyske Grand Prix på Nürburgring. Sandsynligheden for, at Markus Winkelhock får sædet er dog ikke speciel stor. Markus Winkelhock mangler erfaring og rutine i en Formel 1 racer, og så er Markus samtidig involveret hos Audi i DTM serien, der i denne weekend kører på Mugello banen i Italien.
Markus Winkelhock tester Spyker F1 før sæsonstarten.
Markus kæmper dog for at skrabe et budget sammen.
”Vi arbejder hårdt på at skabe en god finansiel pakke. Jeg håber jeg ved mere indenfor de næste par dage.” udtalte Markus til den tyske avis ’Welt’.
Robert Doornbos er et navn, som springer frem. Han er hollænder, har Red Bull som sponsor og har tidligere kørt nogle Formel 1 løb for Minardi og Red Bull Racing. Men Robert, der i år kører i Champ Car serien, kører i Edmonton, Canada samtidig med det tyske Grand Prix. Han er dog heller ikke interesseret.
”Jeg ønsker ikke at være en backmarker længere, så jeg skal ikke køre for Spyker i øjeblikket. Det er trist for Albers, og specielt for fansene. I en periode havde de to hollandske kørere at heppe på, nu har de kun en.”
Robert Doornbos her ved en tidligere test
Robert Doornbos nyder at kunne være med helt fremme i Champ Car og ikke helt bagerst i Formel 1. Endvidere bliver der i år kørt løb i Champ Car i både Holland og Belgien.
Adrian Valles kunne være interessant. Han mangler dog også erfaring i F8-VII raceren, og spørgsmålet er hvor mange sponsorkroner han kan stille med. Umiddelbart falder Williams testkøreren Narain Karthekeyan mig i øjnene. Han kender teamet fra Jordan dagene i 2005. Han har potentielt en del sponsorer i ryggen og han er indgangen til det kæmpe indiske marked.
Af disse fire kørere er det kun Narain Karthekeyan, der næsten ikke har kørt en Formel 1 bil i år.
Han får ikke meget testtid hos Williams, som han dog stadig er tilknyttet, men han har kørt nogle A1 GP løb og forsøgt at holde formen ved lige. Narains manager Mark Perkins ser positivt på den indiske kørers chancer.
”Vi er rimelig optimistiske omkring hans chancer.”
Vi må heller ikke glemme portugisiske Tiago Monteiro, som stadig arbejder på at komme tilbage til Formel 1. Giedo van der Garde har problemer med sin manglende superlicens, mens Christian Klien testede for Spyker teamet på den sidste testdag på Spa. Kun fire tiendedele efter hans holdkammerat hos Honda Rubens Barrichellos bedste tid.
Tiago Monteiro hos Spyker sidste år
Navne er der nok af, og det er slet ikke sikkert, at den nye Spyker kører findes blandt dem jeg har nævnt. Men vi bliver alle klogere i næste uge, når FIA fremlægger den officielle deltagerliste eller hvis Spyker vælger at annoncere køreren før.