• Forside

Alonso frygter Honda

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 16/2 2006 klokken 10:02

Den forsvarende verdensmester, spanieren Fernando Alonso, er nervøs for, at Honda og Ferrari er langt foran Renault ved sæsonstarten om 3 uger.

Især Honda, der ser ud til at have styr på de nye V8 regler, lader til at bekymre spanieren som tror, at 2006 meget vel kan blive det helt store gennembrud for Honda i Formel 1.

At Renault tilmed har haft problemer med holdbarheden betyder kun, at Honda og Ferrari for alvor må betegnes som favoritter til at vinde åbningsløbet i Bahrain, med Honda som topfavorit.

”Vi er ret godt med,” kom det fra Fernando Alonso. “Men hvis vi taler om rå kræfter, så er Honda og Ferrari i front.”

McLarens problemer, har Alonso det ganske godt med, til trods for at han har skrevet kontrakt med dem for den kommende sæson.

”Det er ikke alt for godt ud for dem for tiden,” sagde spanieren. ”Jeg er dog ikke i tvivl om, at de nok skal få styr på sagerne i løbet af sæsonen.”

”De har forhåbentligt mere styr på det til næste år,” kom det med et lille smil fra Alonso.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.