Uden at offentliggøre indholdet af anklagerne, har den offentlige anklager i den italienske by Modena indledt kriminalundersøgelser af Ferraris manager for teamudvikling, Nigel Stepney.
En talsmand for Ferrari udtaler: ”Ferrari har taget initiativ til at indlede en sag imod Nigel Stepney, og der foregår nu undersøgelser i sagen.”
Talsmanden tilføjede, at Stepney stadig er ansat hos Ferrari.
Felipe Massa og Nigel Stepney (tv).
Ferrari nægter indtil videre at offentliggøre yderligere detaljer i sagen, men for nogle måneder siden blev to tidligere medarbejdere fundet skyldige i at have stjålet og videregivet hemmelige oplysninger til Toyota, hvor de var blevet ansat.
Stepney kom oprindeligt fra Benetton og er nu ansvarlig for teamudvikling hos Ferrari, og har indtil tidligere i år været løbs- og testteknisk chef. Briten ønskede et sabbatsår fra Ferrari, men det blev afslået og han fik i stedet den nye stilling. Han har tidligere udtrykt utilfredshed med sin situation efter Ross Brawns afsked.
Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra Nigel Stepney, som i øjeblikket holder en lang ferie.
Stepney har tidligere været sat i forbindelse med Honda.