• Forside

Briatore tror mest på Alonso

Fernando Alonsos tidligere chef, tror ikke på, at Lewis Hamilton er i stand til at holde dampen oppe over hele sæsonen og melder ud, at han tror Alonso vil sikre sig sit tredje mesterskab allerede i år.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 20/6 2007 klokken 11:06

Renault chefen Flavio Briatore tror ikke på Hammilton. Han er overbevist om, at det bliver hans tidligere pilot, Fernando Alonso der igen vil løbe med titlen som verdens bedste Formel 1 pilot.

”Fernando Alonso har haft svært ved at skifte hold og dæk,” kom det fra Briatore. ”Hamilton har haft det lettere, da han kendte dækkene fra hans GP2 tid.”

”Men jeg er sikker på, at Alonso vil finde formen i tide og sikre sig mesterskabet,” tilføjede han.

Alonso beviste da også senest i USA, at han ikke er langt efter sin unge holdkammerat, men det burde om alt andet lige, være omvendt, da det jo er Lewis Hamiltons første sæson i Formel 1. Så ingen undskyldninger er noget værd her.

”Alle overdriver. Alonso er ved at blive mere voksen og skal overveje alt han gør, meget mere end før.”
”Jeg er sikker på, at han stille og roligt, nok skal hive det mesterskab hjem,” sluttede Briatore.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.