• Forside

Tom K’s Le Mans skæbne afgøres på søndag

Det var oprindeligt planlagt, at alle fans af Le Mans ville få en afklaring på den danske storfavorits skæbne i onsdags, men nu udtaler Tom K’s presseansvarlige Niels Finderup til BMF1, at der forventes en afgørelse på søndag.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 8/6 2007 klokken 09:06

Hele Le Mans-Danmark holder vejret i håb om, at Tom Kristensen bliver klar til at stille til start i 2007-udgaven af Le Mans.

2007 bør ellers blive Tom’s år. 7 er, som mange ved er kørerens lykketal. Men 2007 har endnu ikke været for god mod den hurtige dansker. Så vi håber, krydser fingre og alt hvad der skal til, for at få ham til start.

”Det bliver tæt på,” udtalte Niels Finderup til BMF1. ”Den endelige afgørelse foreligger på søndag.”

Lad os håbe på, at tæt på, bliver forvandlet til en godkendelse!

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.