Strategien kom til at spille en stor rolle i dagens løb. Nico Rosberg var på en to-stopsstrategi, men når man ender bag en tung BMW efter første sving på en bane, der er umulig at overhale på, så var det svært at gøre noget spektakulært.
Nico Rosberg sagde efter løbet
“I dag var et skuffende løb. Jeg fik en god start, men så lukkede Fisichella af i første sving og jeg måtte af speederen. Min første tanke var, at jeg ikke skulle crashe, men ser man tilbage på det, så skulle jeg måske have været ligeglad og haft chancen for at score point. Mit løb blev kompromitteret af at ligge bag Heidfeld og ikke havde nogen chance for at overhale ham.”
”Min strategi var rigtig, men at være i trafik hele tiden ødelagde alt. Vores pace var god her, og det var en skam vi ikke kunne score point.”
Keke Rosberg startede løbet godt, men fik problemer med pitstrategien, da Nick Heidfeld kom foran i første sving.
Det kunne holdkammeraten Alexander Wurz til gengæld, der sluttede med to point for en syvendeplads.
”Jeg er lidt ked af, at løbet er slut. Jeg elsker det her i Monaco og ønsker at blive ved og ved. Det var en god eftermiddag og det var kritisk for mig at køre nogle gode omgange i midten af løbet for at komme forbi Button og Barrichello og siden holde Räikkönen bag mig til sidst.”
”Jeg er glad for det lykkedes. Søndag spillede op til mig og jeg gjorde min del bag rattet.”
Teknisk chef hos Williams Sam Michael var glad.
”I dag var et godt resultat for Alex, der kørte et godt solidt løb og hentede nogle point. Uheldigvis var Nicos løb slut i det første sving, da Heidfeld kom forbi ham. Var det ikke sket, så havde vi pacen til køre i top fem, men sådan går det i Monaco. Det er rart at forlade Monaco med nogle point og to holdbare biler.”