Efter to løb hvor rookien klarede sig bedre end mesteren var det en meget glad Fernando Alonso, der tog det ternede flag i dag et par sekunder foran ’opkomlingen’ som han nu er a’ point med, men med to sejre er han øverst i mesterskabet.
Fernando Alonso sagde efter sin flotte sejr
”Denne sejr betyder meget for mig og vores mesterskabskampagne. Det var en meget dejlig overraskelse at se teamets hårde arbejde igennem de sidste par uger har gjort vores bil så konkurrencedygtig. Jeg har aldrig oplevet at slutte et minut foran konkurrenterne, hvilket nok har gjort dette til min bedste sejr.”
”Jeg kom ikke rent af sted fra linien, men da der er en lille stykke til det første sving var jeg sikker på, at jeg ville beholde min føring. Da jeg var i stand til at spare på brændstoffet i mit første stint kunne jeg køre to omgange længere end planlagt. Efter dette var løbet ret stille med kun backmarkers til at skabe lidt problemer før mit andet pit stop, hvilket kostede mig en del tid.”
Lewis Hamilton, Fernando Alonso og Felipe Massa startede i samme rækkefølge, som de stod på podiet.
”Jeg vil nyde denne sejr og se frem til løbene i Nordamerika.”
Den unge rookie Lewis Hamilton var godt tilfreds med at stå til højre for Fernando Alonso på det intermistiske podium i Monaco.
”At slutte 2’er og køre tilsvarende omgangstider som Fernando i det prestigefyldte Monaco Grand Prix gør mig glad. Teamet har gjort et fantastisk arbejde, og Fernando og jeg var i stand til at give dem det resultat de fortjente.”
”Min start var rimelig god, og jeg kunne holde mig tæt på Fernando, men naturligvis var det ikke fornuftigt at gøre noget tosset, da vores arbejde er at sikre det maksimale antal point til teamet. Det er stort set umuligt at overhale i Monaco og resultatet af dette er, at ens chance for at overhale afhænger af om ham foran laver en fejl.”
Lewis Hamilton var sammen med Fernando Alonso i en klasse for sig
”Men Fernando er dobbelt verdensmester, så jeg vidste den ikke ville komme. Jeg havde en god pace i starten, men så begyndte mine dæk at gryne, hvilket ikke hjalp. Det var et spændende løb, hvor jeg ramte autoværnet et par gange, heldigvis uden at det påvirkede bilen. En fantastisk weekend for teamet og jeg.”
Naturligvis var Ron Dennis lykkelig for dobbeltsejren. Den anden i år for teamet, og Ron Dennis havde ikke meget skidt at sige om løbet. Største problem var mængden af potentielle strategier i tilfælde af en eller flere sikkerhedsbilperioder.
Oprindelig var Lewis Hamilton planlagt til kun at køre en et-stopsstrategi, men den blev ændret til en to-stopsstrategi samtidig med, at begge biler fik besked på at køre lidt mere konservativt, så bremserne ikke blev overophedet.
Et fantastisk McLaren løb, der vækkede minder fra nogle af de første løb i 1998.