• Forside

Spa er reddet fra 2007

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 10/2 2006 klokken 10:02

Vi har netop erfaret, at Bernie Ecclestone har tegnet en ny 5-års kontrakt med Spa Francorchamps i Belgien, hvormed løbene på den populære bane er reddet i fremtiden.

Så er der gode nyheder for de millioner af F1-fans, for hvem et manglende årligt Grand Prix på den legendariske Spa Francorchamps bane i Belgien er utænkeligt. Bernie Ecclestone har for kort tid siden underskrevet en ny 5-års kontrakt med banen.

Til den belgiske radiostation RTBF udtaler den wallonske økonomiminister Jean-Claude Marcourt, at aftalen vil løbe fra 2007 til 2011 og koste regionen 7 mio. dollars pr. år med ca. 3 mio. dollars i sponsorindtægter.


Så får vi igen løb på Spa Francorchamps, dog først fra 2007.

FIA er tidligere citeret for udtalelser om, at årsagen til aflysningen af løbet i 2006 skyldes, at banen trænger til gennemgribende renovering, men organisationen tilføjede samtidig, at man ”håber på at løbene vil blive genoptaget i 2007”.

I radioudsendelsen forklarede økonomiministeren endvidere, at 2007-2011 aftalen endnu ikke er officiel, idet den mangler den formelle godkendelse i parlamentet.

Det ventes at det wallonske parlament vil debattere aftalen så tidligt som i næste uge.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER