• Forside

McLaren tester vinder DTM løb

Gary Paffett der vandt DTM mesterskabet i 2005 er nu vendt tilbage på toppen af podiet. I går vandt McLaren testkøreren løbet på Oschersleben, og sejren var formidabel i den forbindelse, at han vandt i en gammel bil.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 7/5 2007 klokken 17:05

Havde det været i Formel 1, så ville det svare sig til at vinde et løb i sidste års bil. I hans blå Laureus Mercedes C-class 2006 vandt han foran den lige så imponerende andenplads Paul di Resta.

Paul di Resta er regerende F3 Euro Series mester, der kører i en to år gammel Mercedes. På 3. pladsen kom Mike Rockenfeller i hans et år gamle Audi A4 DTM.

Gary Paffett og Paul di Resta på podiet

Geniale pitstrategier var medvirkende til sejren, og jeg kan ikke huske, hvornår der sidst har været 3 årgangsbiler på podiet. Den tidligere McLaren verdensmester Mika Hakkinen startede løbet fra Pole Position på Motorsport Arena Oschersleben, der af flere bliver kaldt Tom Kristensens favoritbane efter sejre på banen to år i træk.

Audi kørerne tænkte på Tom K og Alexander Premat


Tom Kristensen var dog ikke med i går, da hans skader efter uheldet på Hockenheimring to uger tidligere var for store, så han blev anbefalet af sine læger ikke at stille op. Alexander Premat var heller ikke med, men Audi hyldede de to kørere før løbet.

Sejren til Gary Paffett kunne ikke komme på et bedre tidspunkt. Norbert Haug og Mercedes sagde i sin tid, at en rigtig kører kunne vinde i en gammel bil, og det beviste Gary Paffett, at han var i stand til. Det i en tid, hvor Gary Paffett bejler til det ene sæde hos Prodrive.