Second Life er en virtuel verden, som de sidste par måneder har nydt en kæmpe fremgang og fået flere danske butikker og banker til at etablere afdelinger i den virtuelle verden. Nu har Renault som det første Formel 1 team etableret sig som deltagere i den virtuelle verden, der bebos af 5,890,480 virtuelle indbyggere.
Renault i Second Life
Formålet med dette indtog i Second Life er at bringe Renault F1 teamet tæt på deres fans, og give fansene en oplevelse af det store show, som Formel 1 er. Således skulle over 1½ million mennesker have oplevet Renault Formel 1 teamet gennem deres Road Shows, der i juni bringer Formel 1 til Warshawa i Polen.
Renault lover nærkontakt mellem indbyggerne i Second Life og Renault F1 teamet. Renault har indgået et samarbejde med Rivers Run Red, der var det første firma, der etablerede en forretning i Second Life. Renault lover at give en unik oplevelse, og alle besøgende vil blive intet mindre end virtuelle teammedlemmer.
Den lyshårede fyr i midten er Heikki Kovalainen
Renault håber på masser af støtte gennem denne virtuelle verden, der kan få mig i Danmark og lille Amir fra Mellemøsten til at mødes hos Renault. Et spændende initiativ i mine øjne, men lad os nu først se, hvor stor succesen bliver.
Hvis succesen bliver stor, så vil flere andre Formel 1 teams uden tvivl følge efter.