I motorsport, og især i Formel 1, handler det om at holde hovedet koldt. Den spanske verdensmester Fernando Alonso, er kendt for sit spanske temperament, og mon ikke han en gang i mellem, kunne tænke sig en iskold fadøl, til at slukke tørsten?
Det kan der nu rådes bod på, da en undersøgelse foretaget af Ipsos News Center, på vegne af de forenede spanske bryggerier, viser at hele 5,9% af den spanske befolkning, gerne vil dele en kold fadbamse med Alonso.
Det eneste alkohol kørerne hos McLaren får lov at nyde, er en smule champagne i forbindelse med podieplaceringer.
Der var tæt kamp for at komme på andenpladsen, men den gik altså til skuespillerinden Penelope Cruz, som fik 6% af stemmerne. Den spanske premiereminister José Luis Rodriguez Zapatero, løb med førstepladsen, med hele 11,8% af stemmerne.
Ifølge Ron Dennis, så er der indført et fuldstændigt alkohol-forbud for kørerne, for som han siger: "Vi kan ikke se, hvorfor vores kørere har behov for bare én drink i løbet af en sæson."
Uanset hvad, er der nok mange der gerne vil byde Alonso og resten af kørerne på en drink i ny og næ. Med temperaturer på op til 60 grader Celsius i et cockpit, kan det være en god idé at køle sig ned bagefter et løb. Vi siger skål herfra!