Tom blev udskrevet i går aftes efter at have gennemgået flere undersøgelser på Mannheim University Clinic og mirakuløst slipper Tom med kun blå mærker. Tom Kristensen skal dog bruge de næste par dage i Hobro på at slappe af, hvilket måske ikke er det nemmeste, når man netop er blevet far til en lille dreng; Oswald.
“Jeg er lettet over, at jeg endelig er hjemme hos min familie og vores nye baby Oswald.”
”Man ved det er på tide at forlade hospitalet, når man begynder at nyde hospitalsmaden. Jeg vil gerne takke alle lægerne på banen og på hospitalet for deres professionelle behandling og opmærksomhed. Jeg følte mig rigtig godt behandlet.”
Tom sammen med familien
Alexander Premat som brækkede en ryghvirvel må dog forblive på hospitalet et par dage mere til observation. Hvem der skal afløse ham vides ikke endnu, men der er flere gode bud blandt de Audi kørere, som ikke fik deres kontrakt forlænget.
Audis mekanikere er i fuld gang med at genopbygge Tom Kristensens Audi A4 DTM R13, så den kan være klar til løbet på Oschersleben i næste weekend. Et løb Tom Kristensen vandt sidste år.