Forventningerne var enorme til den nye racer fra Honda, RA107´eren. Med et billede af jordkloden og en massic reklame-kampagne, så det ud til at teamet fik den ønskede opmærksomhed. Men nu er det noget andet Honda modtager opmærksomhed for.
Bilens præstation på banen, har - hvis vi nu skal være flinke - været katastrofale, og ingeniørerne hos Honda har haft travlt siden RA107 kørte sit første løb i Melbourne. Men nu mener Rubens Barrichello, at årsagen skal findes i vindtunnelen.
Super Aguri foran Honda. Ikke et drømme scenarie for Honda.
Honda er den stolte ejer af en tre etagers vindtunnel, til en pris af $50 millioner, eller lige i underkanten af 300 millioner danske kroner. Det er en såkaldt 100% vindtunnel, hvilket betyder, at alle modellerne som bliver afprøvet, er i fuld størrelse, og ikke som hos en del andre teams, hvor man benytter en 50% skala.
"Enten producerer tunnelen ikke de korrekte resultater, eller også kommer delene ikke ud som de skal være," siger Barrichello, og fortsætter: "Jeg må dog sige, at bilen er forbedret meget i vindtunnelen, men den forbedring er endnu ikke sket på banen."
Rubens Barrichello, Australiens GP 2006
Brasilianske Barrichello, som overvejer pension efter denne sæson, har langet kraftigt ud efter bilens aerodynamiske problemer, hvilket resulterer i lavere top-hastighed og mere ustabilitet under opbremsning.
Han siger, at den kommende test i Barcelona vil blive "ekstrem vigtig" for Honda, hvor teamet vil afprøve flere muligheder indenfor aerodynamik og ophæng.
Barrichello er dog stadig ved nogenlunde godt mod, og skriver således på sin hjemmeside: "Jeg bliver ved at prøve og træder på gassen!"