Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 24/4 2007 klokken 16:04
I 2003 kom det frem, at Ferrari havde lagt sag an mod 2 Toyota ansatte, for at have stjålet fortrolige oplysninger om deres meget succesfulde 2002 racer med til Toyota, da de skiftede over til det Køln baserede hold, fra netop Ferrari.
Mauro Iacconi og Angelo Santini blev begge fundet skyldige i spionage, af retten i Modena Italien, for at have stjålet design med fra Ferrari, en dom begge valgte at anke på stedet.
Dommen lød for begges vedkommende på 25 måneders betinget fængsel.
Selvom Toyota benægter, at det er rigtigt at de har været med til at stjæle oplysninger fra Ferrari, blev de to mænd fyret kort efter sagen kom frem. Også Ove Andersson der på det tidspunkt var holdchef, den daværende designer Gustav Brunner og holdets daværende aerodynamiske chef, Rene Hilhorst er ikke længere at finde hos Toyota.
Toyotas TF103 blev også beskyldt for at være en kopi af Ferraris 2002 racer, hvilket Toyota selvfølgelig benægter, men det er der altså noget om, ifølge retten i Modena. Der trods sin placering, gerne skulle være uvildig.