Ron Dennis benægter dog, at der ikke skulle være nogle som helst gnidninger mellem Lewis og Fernando, men ude fra kan det være lidt svært at tolke dette. Lewis Hamilton er løbet med mekanikernes hype og det i en sådan grad, at Fernando Alonsos manager i Malaysia valgte at overvære kvalifikationen hos Alonsos tidligere team Renault.
Flere reportere har set Ron Dennis og Fernando Alonso sidde på en bænk i paddocken i Bahrain, og selv om Ron Dennis siger, at det var ren venskabeligt, så er stemningen at Ron Dennis forsøgte at glatte ud overfor den spanske verdensmester.
Fernando Alonso og Lewis Hamilton
Selv siger Ron Dennis
”Vi er privilegerede over at have en dobbelt verdensmester i vores bil og kemien imellem de to (Lewis og Fernando) er fantastisk.”
”Der er ingen gnidninger imellem dem og vi vil sikre, at det forbliver sådan. Vi ønsker at vinde verdensmesterskabet. Vi har den unge udfordrer og mesteren og vi skylder dem begge at give dem de samme muligheder.”
Ron Dennis kan dog godt forstå, hvis Fernando føler sig lidt tilsidesat. Han kommer med et eksempel på dette, der handler om den første pressekonference inden den australske Grand Prix weekend gik i gang.
”De tre første spørgsmål fra pressen til kørerne var alle rettet mod Lewis. Jeg kunne bare mærke Fernando tænke. Hvad sker der. Jeg er den dobbelte verdensmester her.”
Et billede som dette skulle have været medvirkende til at skabe lidt gnidninger internt hos McLaren
Det næste Grand Prix løb bliver afviklet i Barcelona, Spanien og er Fernando Alonsos hjemmebane. Her får vi den næste indikation af om der alligevel er lidt gnidninger mellem de to. Hvis Lewis Hamilton løber med al opmærksomheden i Spanien, så tror jeg, at der snart vil være lukket for kommunikationen imellem de to kørere.