To Midland F1 biler i ‘Hall of Fame’! De skal øjensynligt nu stilles op i Canada, hvor de skal udstilles.
Den glade giver er russisk/canadieren Alex Schnaider, der som bekendt købte Jordan teamet af Eddie Jordan og året efter solgte det til Spyker koncernen.
Bilerne vurderes til at være betydningsfulde biler i den canadiske motorsportshistorie, men brugere på canadiske fora kan ikke lige se værdien.
Denne bil kan nu ses i det canadiske Motorsport Hall of Fame
Men de to biler står nu udstillet i ’Canadian Motorsport Hall of Fame’ museet i Ontario. Den ene i sidste års rød/sort/grå farve og den anden i den gule Jordan bemaling, som Midland kørte med i år 2005.
Så skulle man lige komme forbi Ontario, Canada så er der en ekstra grund til at tage et smut forbi museet.