• Forside

Opvarmning til Bahrains Grand Prix.

Velkommen til dagens opvarmning til Bahrains Grand Prix. Gårsdagens kvalifikation lover særdeles godt for dagens løb, hvor placeringerne på gridden er godt blandede.

Af: Tomas Hansen (th@bmf1.dk) d. 15/4 2007 klokken 09:04

Efter en kvalifikation, hvor der var spænding til sidste sekund, så tegner det godt for dagens løb på Shakir banen.

Resultaterne fra kvalifikationen, hvor Ferrari og ikke mindst Felipe Massa dominerede, med McLaren-Mercedes og rookie Lewis Hamilton lige i hælene på dem og et fremadstormende BMW Sauber team på de 2 næste pladser, gør, at vi godt vil tillade os at forvente et særdeles spændende løb. Ikke mindst fordi Shakir banen er en moderne, bred bane, med særdeles gode overhalingsmuligheder.

De sidste 3 år har løbet i Bahrain været blandt sæsonens bedste og det tegner det til at blive i år igen, ikke mindst fordi kampen i toppen kan udvides til en trekamp, hvor BMW Sauber meget gerne vil slås med om podiepladserne.

Felipe Massa efter en sikker pole i Bahrain, 2007

Længere nede i feltet er posen rystet godt og holdene er blandet fint sammen.

Top 10 afsluttes af ikke mindre end 4 forskellige hold; Giancarlo Fisichella fik revanceret sig og blev "best of the rest" på en 7. plads, Mark Webber blev bedste "ikke-fabrikskører" på en 8. plads, Jarno Trulli bedste Toyotakører på en 9. plads, foran de 2 Willliamsracere, med deres kundemotor, hvor Nico Rosberg slutter top 10 af.

Nick Heidfeld og Robert Kubica, BMW Sauber, har meldt sig ind i topkampen.

Anthony Davidson endte på en særdeles flot 13. plads og udstillede Hondas problemer, hvor de 2 fabriksbiler, med næb og klør fik sig kæmpet frem til en 15. og 16. plads. Absolut ikke hvad nogen som helst, havde forventet efter de fik deres første sejr sidste år.

Næstsidste mand er David Coulthard, der først mistede 7. gear, det formodede man var en sensorfejl, hvorefter man skiftede sensoren og sendte ham ud igen; det kostede ham så både 5., 6. og 7. gear - som DC tørt konstaterer: "Det er ikke ideelt, når du forsøger at kvalificere dig!"

Som kuriosum, der kan det nævnes at Kimi Räikkönen ikke har fået en straf, for at vise Scott Speed den midterste af hans fingre, under lørdagens træning. En hændelse af at amerikaneren ikke havde set Räikkönen i spejlene og blokerede banen for ham.

Dagens vinder? Vi vil godt vove det ene øje og sige at det bliver en Ferrarikører. Hvem det bliver afhænger af strategivalget. Räikkönens kvalifikationsplacering og hans manglende fart i sidste kvalifikation kan tyde på, at Ferrari har en todelt strategi, 1 stop til Räikkönen og 2 til Massa, så det kan ende med en 1-2 sejr til Ferrari.

Det frække bud er så at sidste trin bliver optaget af en hvid-blå kører, i form af en podieplads til en af de 2 BMW Sauber piloter.

Følg med fra kl. 13.30, hvor vi dækker løbet live.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har kørt med.

P. Grid Kører Team Dæk Tid Stop Point
1. 1. Felipe Massa Scuderia Ferrari
P
1T32:23.222 2 10
2. 2. Lewis Hamilton McLaren Formula 1 Team
P
1T32:25.522 2 8
3. 3. Kimi Räikkönen Scuderia Ferrari
P
1T32:34.022 2 6
5. 4. Fernando Alonso McLaren Formula 1 Team
P
1T32:37.622 2 4
10. 10. Nico Rosberg Williams Racing
P
1T33:53.122 2 0
11. 11. Alexander Wurz Williams Racing
P
56 omg. 2 0
DNF / Ikke-fuldførte
17. 8. Mark Webber Oracle Red Bull Racing
P
41 omg. 2 0
18. 21. David Coulthard Oracle Red Bull Racing
P
36 omg. 3 0
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)