For mindre end en uge siden, kom
Honda´s chef Nick Fry med en udtalelse, der kunne tolkes som, at teamet var interesseret i at hyre Ross Brawn som teknisk chef for 2008-sæsonen. Derefter skyndte Ferrari sig at melede ud, at man da håbede på, atden populære englænder ville overveje sin gamle arbejdsplads først. Og nu er det McLaren´s tur.
En unavngiven kilde i McLaren-teamet, har udtalt til
Bild , at "McLaren kan tilbyde en lang række projekter, som Ross kunne lede."
Dermed ser det ikke ud til, at Brawn kommer til at mangle arbejde, når og hvis han vender tilbage til sporten.
"Hvad siger du? Vil McLaren nu også have fat i mig?
Og netop det at vende tilbage, er det store samtale emne. Brawn har tidligere udtalt, at han meget gerne vender tilbage til Formel 1, en sport hvor han har haft en afgørende rolle i fem af Michael Schumachers VM-titler.
Efter hvad vi har forstået, er der en slags 'gentleman-agreement' mellem Ferrari og Brawn, der betyder, at han kan vælge frit hvilket team han vil arbejde for, men forbeholder sig ret til at tale med Ferrari først.
"Vi aftalte med ham (Brawn, red.), at hvis han besluttede sig for at vende tilbage og blive i sporten, så skulle han komme til mig først, så vi kunne diskutere det sammen," siger Todt.
Der har ligeledes været rygter om, at Brawn skulle overtage Jean Todt´s rolle, da franskmanden angiveligt kunne tænke sig at trække sig tilbage. Dette er naturligvis alt sammen rygter.