• Forside

Albers vil på podiet i 2006

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 7/2 2006 klokken 11:02

Den tidligere Minardi pilot, hollænderen Christijan Albers, går efter podium placeringer med sit nye hold, MF1 allerede i år.

Den unge hollænder, der sidste år var helt ny i motorsportens fornemmeste klasse, tror at hans erfaring vil hjælpe ham til at klare sig langt bedre i år. Faktisk tror han så meget på sig selv og sit nye hold, at han forventer at komme på podiet allerede i 2006.

”Jeg har en rigtig god følelse med Midland holdet, som jeg kan mærke er en kæmpe fremgang, i forhold til Minardi,” kom det fra den optimistiske Albers. ”Yderligere er jeg meget glad for, at være tilbage i England, hvor jeg føler mig godt tilpas.


Christijan Albers Midland

Vi har tidligere set, at hollænderne er vilde med Formel 1, især når der en hollænder med. Således har Albers overtaget mange af de fans Jos Verstappen havde, mens han var aktiv indenfor Formel 1, hvilket ikke kan påstås at være til skade for ham.

”Vi har rigtig mange Formel 1 fans i Holland,” siger Albers. ”De betyder rigtigt meget for mig, og jeg er sikker på, at hvis jeg klarer mig rigtigt godt i år, vil der komme flere til,” tilføjede han.

Fra officielt hold, har Midland F1 meldt ud, at de ikke har alt for store forventninger til deres første sæson under eget navn, men det holder åbenbart ikke Christijan Albers tilbage.

Så det bliver spændende at se, om det er MF1 der underspiller, eller om Albers er lige lovlig optimistisk.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.