• Forside

Kimi forklarer sig

Efter sejren i Australien, har der været en del rygter fremme om, at Kimi Räikkönen måske skal have en frisk motor inden næste løb i Malaysia, som følge af en overophedning sidst i løbet. Indtil nu har Kimi dog forholdt sig tavs.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 3/4 2007 klokken 09:04


Kimi Räikkönen er nu klar til at forklare sig omkring de mulige problemer med hans motor, efter en overophedning på de sidste omgange af det Australske Grand Prix.

”Det er rigtigt at min motor var lidt for varm mod slutningen af løbet i Australien, et problem der opstod efter en mindre vand lækage,” forklarede Kimi sig. ”Som det er nu, mener vi ikke det er så slemt, at vi skal skifte motor.”

”Vi har foretaget nogle tests, der antyder at vi ikke burde have problemer, men vi kan først med sikkerhed sige det, når vi har kørt de første træninger op til Malaysias Grand Prix,” kom det uddybende for finnen, der er begyndt at tale mere og tilmed smile, efter han er kommet til Ferrari.

Kimi Räikkönen, Ferrari, tager det roligt inden årets andet løb i Malaysia

”Den endelige beslutning vil blive taget inden kvalifikationen på lørdag, hvor vi selvfølgelig ikke håber at måtte ned på en 10. startplacering,” kom det lidt optimistisk fra Kimi Räikkönen, der dermed er overbevist om at han vil tage Pole.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER