Ifølge Reuters Bureau forventes det, at Singapore i morgen, fredag, offentliggør en ny aftale om bystatens værtsskab for et kommende Formel 1 Grand Prix.
Avisen ’Straits Times’ citerer unavngivne kilder for at sige, at årsagen til at Singapore har presset på er, at et Grand Prix vil øge turisttilstrømningen og stive byens image af.
“Der er kun nogle få løse ender tilbage at klare op, og en officiel meddelelse ventes at blive givet på fredag,” siger en kilde til avisen.
Således ser det ud, når der køres aftenløb. Her er det Dan Wheldon og Scott Dixon i et ovalbaneløb i IRL.
Formel 1 chefen Bernie Ecclestone holdt i sidste uge et møde med Singapore finansfyrsten Ong Beng Seng, hvor man diskuterede mulighederne for et aftenløb, som dermed bliver kørt i kunstig belysning.
Singapores regering udtalte sidste uge, at den vil hjælpe til med finansieringen af løbet.