Det skulle foregå på en ’Monaco-agtig’ gadebane, hvor Formel 1 bilerne skulle køre ned forbi havnen og igennem byens gader. Foreløbig er det blevet benægtet, men der er mange ting vi ikke hører om, og der er mange penge involveret i Formel 1.
Et tegn på at et løb måske er kommet et stykke tættere på virkeligheden blev givet for et par dage siden, hvor den valenciske regering gav tilladelse til at man nu kan begynde arbejdet med at skabe den infrastruktur, som vil tillade, at man afvikler et Formel 1 løb i Valencias gader.
Det betyder blandt andet at området omkring Agenda de Francia og Padeo de la Alameda skal have en større omgang, samt en forlængelse af havnen og parken, så gaderne kan leve op til den standard Bernie Ecclestone stiller for at afvikle et Formel 1 løb.
Lewis Hamilton kører opvisning i Valencias gader i forbindelse med præsentationen af MP 4-22
En pressemeddelelse fra Valencias regering står der blandt andet:
”Det er blevet aftalt i infrastruktur- og transportafdelingerne at foretage de nødvendige handlinger for at starte det nødvendige arbejde for at kunne afvikle et Grand Prix. Dette inkluderer en forbindelse af Avenida de Francia og en udvidelse af parken og haven, samt implementering og installering af det udstyr, der er krævet for at skabe en gadebane god nok til Formel 1.”
Det hedder sig, at der arbejdes på en dato i 2009. 2009-kalenderen bliver en af de mest ventede og en af de mest ændrede kalendere nogensinde i Formel 1 med bekræftede løb i Abu Dhabi og Sydkorea.