Mark Webber er ifølge Singapore avisen Straits Times blevet spurgt om han vil testkøre det nye gadebane layout i Singapore. Det vil ske i en Porsche 911 GT3. En fantastisk bil til en lidt komisk event.
Komisk fordi arrangørerne af denne begivenhed ikke har fået ansøgt om tilladelse til en high-speed tur, så Mark Webber kommer til at skulle overholde de lokale fartgrænser i Singapore.
Noget ærgerligt, når man ellers skal ud og testkøre en Porsche 911 GT3.
Jyn Wee, der er Red Bulls brand manager i Singapore er i avisen citeret:
”Vi har ikke haft tid nok til at få tilladelse til high-speed kørsel.”
Natteløb i Houstons gader 2006. Om et år kan det være Formel 1, der kører i denne besysning
Mark Webber som har prøvet at køre et natløb før citeres for:
”Jeg har kørt et natløb før og det kunne jeg godt lide. Jeg er sikker på, at fansene vil elske det og jeg mener det er unik ide, så hvorfor ikke.”
Natløb er i andre løbsserier populære begivenheder med en fantastisk atmosføre, og muligheden for at se rødglødende bremseskiver vil være noget som alle vil se frem til i nattens mørke.