Magny-Cours banen er helt sikkert en af de bedste franske baner sikkerhedsmæssigt og mediemæssigt, men banen nyder voldsom kritik af forholdene udenfor banen.
Bernie Ecclestones Paul Ricard bane har flere gange været nævnt, som en potentiel afløser. Paul Ricard er nu supermoderne, og ligger i det sydlige Frankrig.
Men til det franske motorsportsblad Autohebdo, udtaler Bernie Ecclestone, at Paris er stedet, hvor han gerne ser det franske Formel 1 Grand Prix bliver afviklet.
Red Bull Racing skælder altid området omkring Magny-Cours ud.
”Paris er turistdestination nummer et i verden,” siger Ecclestone.
Byernes by og romantiske Paris er to andre navne for Paris, hvor FIA også holder til. Et Grand Prix i byernes by kunne blive noget helt fantastisk. Man behøves bare at tænke på afslutningen af Tour de France for at tænke på den fantastiske atmosfære, men et gadeløb i Paris’ gader er kun en drøm.
Nick Heidfeld WilliamsF1 BMW FW27, Frankrig 2005
Bernie Ecclestone er også sur over, at den franske regering på ingen måde bakker op om Formel 1 Grand Prixet i Frankrig. Tidligere har der været trusler om at konfiskere tobakssponsorerede Formel 1 teams materiel, hvis det kom ind over den franske grænse. For få år siden var det franske Grand Prix ikke med på den officielle løbskalender, men blev først indsat i sidste øjeblik.
“Det er klart for alle, at den franske regering intet har gjort for at hjælpe Magny-Cours. De sidste to år er autoroute stoppet 10 kilometer fra banen og de (den franske regering) siger, at det vil tage de næste fire til fem år før den sidste del bliver færdig.”
”Præsident Francois Mitterand kom til det første Grand Prix på Magny-Cours i 1991, men Jacques Chirac har aldrig været til et løb. Efter at have tabt buddet om America’s Cup i Marseille og de Olympiske Lege i Paris 2012 – begge projekter som regeringen var klar til at investere mange millioner euro i – så tror jeg ikke, at de vil lade en af verdens største årlige sportsbegivenheder gå fra sig.”
Sidste år debuterede BMW deres Twin Towers i Magny-Cours
Men hvis det ikke bliver en gadebane i Paris gader, hvor så? Her bliver EuroDisney nævnt som en potentiel lokation. Eurodisney ligger ca. 30 km fra Paris centrum og der er gode tilkørselsforhold.
At bygge en bane i den umiddelbare nærhed af Disney parken virker som en god ide. Der vil være en god synergi mellem Formel 1 og EuroDisney, og gøre en tur til Formel 1 mere til en ferie, da man også har forlystelsesparken at boltre sig i eller efterlade konen og børnene, hvis de ikke vil med til Formel 1.
Men foreløbig er et Grand Prix i Paris kun en drøm, men husk alligevel, at Disneyworld Orlando byggede en ovalbane til det første Indy Racing League løb i 1996, så hvorfor ikke en Disney bane i Frankrig?
Disney lægger i forvejen navn til den type baner, der består af korte langsider og snævre sving. En rigtig Mickey Mouse bane.