Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 26/3 2007 klokken 11:03
Efter kun ét løb, har Renault indset, at nye aerodynamiske dele ikke er nok til at få en vinderbil ud af deres nye racer, hvorfor en mere omfattende B-Spec racer allerede er lagt i støbeskeen.
Briatore skulle angiveligt have bedt ingeniørerne om at fremskynde arbejdet, så den nye B version af R27 kan nå at blive klar, allerede når Formel 1 cirkuset kommer til Europa.
Den nye version, skal udnytte Bridgestone dækkene bedre, da det skulle være holdets absolut største problem. Af samme grund vil hjulafstanden blive forlænget. Ferrari var et af de få teams, der forlængede hjulafstanden fra deres 2006 til deres 2007 racer. Noget der har båret frugt.