Det forlyder, at Renaults budget ligger imellem 1.3 mia. kroner og 2.2 mia. kroner, og sandsynligvis tættere på 1.3 end 2.2 mia. kroner.
Det er blandt andet Fernando Alonsos afsked, der har fjernet en løntung udgiftspost på budgettet, men også fastfrysningen af motorer, hvilket har fjernet en del udviklingsomkostninger og salget af kundemotorer til Red Bull Racing, der giver et godt tilskud til budgettet.
Alain Dassas siger dog, at Renault ikke har noget at frygte finansielt i år.
”Vi har det under kontrol.”
Renault kører med et noget lavere budget i år.
Renault siges at befinde sig i det samme niveau som Williams og Red Bull Racing/Scuderia Toro Rosso med kun Super Aguri F1 og Spyker F1 med et mindre budget.
Der er da heller ingen tvivl om, at Heikki Kovalainen, Giancarlo Fisichella, Ricardo Zonta og Nelson Piquet Jr. samt en del udvikling kan betales af den udgiftspost, som Fernando Alonso har frigivet ved hans skifte til McLaren.
Det siges, at den hollandske storbank ING ikke lægger lige så mange penge som Japan Tobacco gjorde med deres sponsorat. Hvilket virker forståeligt med den mængde bane- og løbssponsorater ING har planlagt i år.