De nye titelsponsorater er gældende fra 2007 til slutningen af sæsonen 2009, og det må have givet specielt Mike Gascoyne en del ro, da han nu får tilført nogle flere penge til udviklingen af Spyker F8-VII og den senere B-version, som skal indsættes i mesterskabet.
Etihad Airways er et nyt luftfartsselskab, der blev etableret i juli 2003 i Abu Dhabi, og har destinationer til Asien, Europa, Afrika, Mellemøsten og Nordamerika. Etihad Airways er de sidste tre år blevet stemt ind som verdens førende nye flyselskab i verden. Etihad navnet kan ses på bagvingen og på næsesektionen af chassiset.
Etihad har fået plads på bagvingen og næsesektionen af bilen
Aldar hedder den anden nye hovedsponsor, som også stammer fra Abu Dhabi. Aldar er et entrepenenørfirma, der bygger huse, bygninger m.m. og som har sat nye standarder for byggeri i Abu Dhabi. Det er Aldar, der bygger på Yas Island, som er den ø, hvor det Abu Dhabi’ske Formel 1 Grand Prix skal afvikles i 2009. Aldar navnet kan ses på bilens sidepods.
Aldar bliver promoveret på bilens sidepods
Colin Kolles sagde begejstret om det nye sponsorat:
”Dette partnerskab er starten på en ny æra for teamet. Vi er stolte over at blive sat i forbindelse med Etihad og Aldar, to af Abu Dhabi store mærker, der har vist dedikering og viljen til at opnå succes på deres områder. De matcher Spykers filosofi og brand perfekt og jeg håber vi vil udvikle os sammen de næste år for at opnå vores respektive målsætninger.”
De nye sponsorater præsenteres
Michiel Mol fra Spyker siger om de nye sponsorer.
“Dette er endnu et skridt mod vores mål om at komme i front i Formel 1. Da vi gik ind i sporten for seks måneder siden gjorde vi det klart, at vi ønskede at stille en attraktiv pakke til rådighed for vores kommercielle partnere. Vi har nu vist, at vi kan leve op til dette.”
Det bliver spændende at se, hvor lang tid der går før en tv-kommentator kalder Spyker raceren for en Midland for der er efterhånden ikke meget forskel på dette års bil og sidste års Midland, hvis man kigger hurtigt.
Spyker F1
Midland F1 ved præsentationen