Aserbajdsjans Grand Prix: Kvalifikationen

6 røde flag! Albon i væggen, Leclerc i væggen, Piastri i væggen, Colapinto i væggen, En Williams i forreste række. Den to timer lange kvalifikation fra Aserbajdsjan havde det hele!

Af: Nicolai Ascanius (nj@bmf1.dk) d. 20/9 2025 klokken 16:09

Kvalifikationen endte med at tage hele to timer, da vinden drillede i rigtig mange sving. På Baku banen er der langtfra afkørselsveje i alle sving, så alle fejl straffes hårdt.

Sainz lå længe i Q3 til at have pole position, men blev frataget pladsen i absolut sidste sekund af Max Verstappen. Sainz slutter dog stadig P2 i Williams raceren, til stor glæde for hele teamet.

Q1 - uheld på uheld

Allerede i Q1 måtte det røde flag ud hele tre gange. Første gang var det Alex Albon der på sin første hurtige omgang misser det skarpe første venstresving og ødelægger hjulophænget på venstre forhjul. Ikke optimalt

Anden gang var det Nico Hülkenberg som oversatsede og måtte køre ligeud i et sving og tage nogle store skader på frontvingen. Han var dog i stand til at køre tilbage til garagen selv, uden frontvinge.

Tredje gang var det Alpine-duoen med Gasly og Colapinto som begge missede indbremsningen i tredje sving. Først var det Gasly som tog afkørselsvejen ligeud. Ti sekunder senere var det Colapinto som oversatsede i samme sving, men på vej ind i selve svinget.

Q2 - Bearmans skuffelse

Oliver Bearman har altid elsket Baku banen og selvom det er hans først sæson i Formel 1, så er det hans andet Formel 1 løb i Aserbajdsjan. I 2024 fik Kevin Magnussen en løbskarantæne, og derfor fik Bearman lov til at overtage sædet for en enkelt weekend. Hér blev Bearman P11 i kvalifikationen og kørte et stærkt løb.

Bearman misser dog igen Q3 i år, da han lavede en lille understyring og skred ud i sidebarrieren. Det kostede bagerste højre hjulophæng og Bearman måtte sidde Q2 ud, og tage P15 til sidst.

Det var kvalens fjerde røde flag!

Oliver Bearman. Australiens GP 2025Oliver Bearman. Australiens GP 2025
Copyright Haas F1


I resten af Q2 var det mest bemærkelsesværdige at Lewis Hamilton ikke formåede at komme videre. Han slutter på P12 hvilket er skuffende efter nogle stærke præstationen i fredagens frie trægninger.

Q3 - ligeved og næsten for Sainz

Q3 var ligeledes fyldt med dramatik. Sessionen var kun tre minutter gammel, da Charles Leclerc taber sin Ferrari på vej gennem sving 15.

Kvalens femte røde flag!

Kun tre racere havde nået at sætte en tid: Sainz, Lawson og Hadjar. Det kunne bestemt betale sig for Racing Bulls at køre først ud på banen.

Og så begyndte regnen også at dryppe ned på den drilske og blæsende bane i Baku.

Da Q3 blev genstartet igen, sad hele Williams teamet og krydsede fingre for at regnen ville forhindre alle i at forbedre deres tider.

Det sidste og sjette røde flag kom fra Oscar Piastri som også måtte mærke på egen krop at Baku-banen ikke tilgiver nogle fejl.

Efter det sjette røde flag var der kun 3 minutter tilbage, hvor alle havde én chance til at forbedre resultatet. Lando Norris tog ingen chancer og kørte først ud for at sætte en tid inden kvalifikationen evt. blev stoppet igen.

Det lykkedes dog ikke at tage pole position for Norris. Den plads gik til Max Verstappen der dermed ødelagde Williams teamets mulighed for den første pole position siden 2014.

Lawsons bedste resultat

Liam Lawson sluttede på P3, hvilket er hans bedste resultat i Formel 1. Racing Bulls var godt med i kvalifikationen og var også hjulpet af at sætte nogle gode tider tidligt, inden regnen kom.

Lawson indrømmede dog efter kvalifikationen at P3 nok ikke ville være resultatet når løbet er kørt i morgen, søndag.

Japans Grand Prix 2025. Liam Lawson tilbage hos Racing BullsJapans Grand Prix 2025. Liam Lawson tilbage hos Racing Bulls
Copyright Red Bull Contentpool


Max Verstappen slutter med pole position nummer 46 i karrieren. Han er den Red Bull kører der har flest pole positions, med Sebastian Vettel med næstflest (44 pole positions, red.)

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.

P. Kører Team Dæk Tid Omg
1. Max Verstappen Oracle Red Bull Racing
P
1:41.117 23
2. Carlos Sainz Jr. Williams Racing
P
1:41.595 23
3. Liam Lawson Racing Bulls
P
1:41.707 26
4. Kimi Antonelli Mercedes-AMG Petronas
P
1:41.717 21
5. George Russell Mercedes-AMG Petronas
P
1:42.070 22
6. Yuki Tsunoda Oracle Red Bull Racing
P
1:42.143 23
7. Lando Norris McLaren Formula 1 Team
P
1:42.239 21
8. Isack Hadjar Racing Bulls
P
1:42.372 25
9. Oscar Piastri McLaren Formula 1 Team
P
0:00.000 18
10. Charles Leclerc Scuderia Ferrari
P
0:00.000 19
Udelukket efter perioden
11. Fernando Alonso Aston Martin Aramco F1
P
1:41.857 18
12. Lewis Hamilton Scuderia Ferrari
P
1:42.183 17
13. Gabriel Bortoleto Stake F1 Team Kick Sauber
P
1:42.277 16
14. Lance Stroll Aston Martin Aramco F1
P
1:43.061 16
15. Oliver Bearman Moneygram Haas F1 Team
P
0:00.000 11
Udelukket efter perioden
16. Franco Colapinto BWT Alpine F1 Team
P
1:42.779 8
17. Nico Hülkenberg Stake F1 Team Kick Sauber
P
1:42.916 8
18. Esteban Ocon Moneygram Haas F1 Team
P
1:43.004 9
19. Pierre Gasly BWT Alpine F1 Team
P
1:43.139 8
20. Alexander Albon Williams Racing
P
1:43.778 4
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

OM SKRIBENTEN

Nicolai fra BMF1 Nicolai grundlagde BMF1.dk sammen med Allan og har en række Formel 1 web-projekter bag sig. Udover al teknikken, har Nicolai skrevet om Formel 1 siden 1997.