McLarens racere blev aldrig rigtig farlige for Max Verstappen. Da starten gik, havde Norris kortvarigt føringen, men Verstappens Red Bull fik hurtigt overhalet og så begyndte Verstappen at trække fra.
Nico Hülkenberg udgik allerede inden starten var gået - teamet bad ham køre i pit på opvarmningsomgangen og han måtte parkere Sauber-raceren med et tekniske problem. Den eneste anden DNF i dag, var Fernando Alonso som ramte en kerb for hårdt og knækkede hjul-ophænget på raceren.
I front var Verstappen urørlig og da alle de førende kørere var på en 1-stop strategi, så blev der ikke rykket rundt på placeringerne dén vej. Verstappen tager sejr nr 66 i karrieren foran Lando Norris og Oscar Piastri.
Det tog kun 1:13.23 time for Verstappen at gennemføre de 53 omgange - det korteste fuld-distance løb nogensinde i Formel 1.
Italiens Grand Prix 2025. Sejr til Max Verstappen foran de to McLaren racere
Copyright Red Bull Contentpool
Starten var dog ikke helt optimalt for Verstappen der pressede Norris en smule ud på græsset, og derefter kørte ligeud gennem første del af "Prima variante" chikanen.
Langsomt stop til Norris
McLaren ventede meget længe med at tage deres pitstops, mens Red Bull tog Verstappen i pit omkring omgang 30. McLaren satsede tydeligt på en sen safety car, som så kunne give dem et kortere pitstop. Men safety car chancen udeblev så til sidst måtte McLaren tage begge kørere i pit.
Norris fik et langsomt stop pga problemer med venstre forhjul, så han endte pludselig bag Piastri, som han ellers havde været foran hele løbet.
Teamet valgte derfor at bede kørerne om at bytte plads igen, og genoprette rækkefølgen fra før pitstop-runden. Et kontroversielt kald, men begge kørere var efterfølgene enige om at det var den bedste løsning.
Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har kørt med.
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk
Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)