BMF1.dk’s Power Rating: Østrigs GP

Denne søndag landede F1-familien på Red Bull Ring i Spielberg, Østrig, og vi bedømmer her kørernes indsats over weekenden.

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 30/6 2025 klokken 17:06

Der er praktisk taget altid spændende Formel 1-løb på Red Bull i Østrig, hvor landets grandprix-weekend blev afviklet. Denne søndag var ingen undtagelse, og vi bringer her nogle få nedslag fra weekenden i de østrigske bjerge.

Lando Norris fejrer sejren i Østrigs GP 2025Lando Norris fejrer sejren i Østrigs GP 2025
Copyright McLaren Media


Toppræstationerne


Lando Norris sikrede sig en overbevisende sejr og satte bogstavelig talt hverken en bremse- eller speederfod forkert.

I en nervepirrende og tæt kamp holdt sin McLaren-holdkammerat Oscar Piastri bag sig, og lige fra pole position viste Norris stor modenhed og kontrol under pres, hvilket cementerede hans tredje sejr i sæsonen og indsnævrede Piastris føring i mesterskabet til 15 point.

Det var tæt mellem McLaren-kørerne. Her Lando Norris foran Oscar Piastri. Østrigs GP 2025Det var tæt mellem McLaren-kørerne. Her Lando Norris foran Oscar Piastri. Østrigs GP 2025
Copyright McLaren Media


Piastri leverede en modig og aggressiv indsats, men et lille fejltrin og en hård nedbremsning efter en dramatisk overhaling kostede ham muligheden for at tage sejren.

Charles Leclerc fulgte som en distanceret tredjeplads, næsten 20 sekunder bag Norris, men sikrede succeshungrende Ferrari en længe ventet podieplads.

Mellempræstationerne


Lewis Hamilton viste sin hidtil bedste form i Ferrari-trøjen med en fjerdeplads, men kæmpede undervejs med bremse- og balanceproblemer, der begrænsede hans fart. Trods en enkelt fejlvurdering og efterfølgende smuttur i et afkørselsområde, har eksverdensmesteren kursen mod større forståelse af sin nye Ferrari.

Charles Leclerc jagter sin podieplads i Østrigs GP 2025Charles Leclerc jagter sin podieplads i Østrigs GP 2025
Copyright Ferrari Media


George Russell måtte nøjes med en femteplads efter at have kæmpet med bilens ydeevne under de varme forhold, hvilket understregede Mercedes’ fortsatte udfordringer.

Max Verstappen fik en katastrofal start på weekenden med en sjette- eller syvendeplads i kvalifikationen og måtte udgå allerede på første omgang efter en kollision med Kimi Antonelli i Mercedes. Verstappen var tydeligt frustreret over bilens ustabilitet og det tidlige exit, der kraftigt reducerede hans titelchancer.

Bundpræstationerne


Igen peger pilen på Lance Stroll i Aston Martin, som havde et svært løb, hvor han blev tvunget bredt af Yuki Tsunoda tidligt og aldrig rigtig kom tilbage i pointkampen. Canadieren kæmpede med dækslid og manglende evner som Formel 1-kører.

Stroll har selv udtrykt manglende selvtillid i bilen i 2025-sæsonen, og imens kritiserer medierne hans præstation, samtidig med paradokset i, at han den middelmådige kører sidder i feltets sikreste sæde på grund af hans fars ejerskab af Aston Martin.

Østrigs Grand Prix 2025. Red Bulls hjemmebane med Verstappen-fans overalt. Max VerstappenØstrigs Grand Prix 2025. Red Bulls hjemmebane med Verstappen-fans overalt. Max Verstappen
Copyright Red Bull Contentpool


Yuki Tsunoda fik igen en meget svær weekend, hvor han kvalificerede sig langt nede (P18 -19) og sluttede på P16 i løbet. Altså en sidsteplads. Undervejs pådrog Red Bull-køreren sig en 10-sekunders straf for en kollision med Franco Colapinto og blev kritiseret for at være i en “dårlig humør”-situation under løbet. Måske sidder der nogen i Red Bull-ledelsen og savner en vis mexicaner.

Power Rating


Pointene i vores Power Rating er et subjektivt skøn fra samtlige skribenter og baseret på præstationerne under kvalifikation (20%), sprint- og grandprix med hovedvægten på det sidste. 10 point er maksimum og kolonnen til højre viser standardafvigelsen mellem skribenternes bedømmelser, hvor 0,0 viser fuld enighed.

Nr. Kører Rating Std.afvigelse
1. Lando Norris 10 0
2. Oscar Piastri 9,7 0,3
3. Charles Leclerc 9,5 0,3
4. Gabriel Bortoleto 9,4 0,2
5. Lewis Hamilton 8,8 0,6
6. Liam Lawson 8,8 0,2
7. Nico Hülkenberg 8,5 0,9
8. George Russell 8,3 0,4
9. Fernando Alonso 8,2 0,4
10. Esteban Ocon 7,9 0,1
11. Isack Hadjar 7,7 0,5
12. Oliver Bearman 7 0,1
13. Pierre Gasly 6,9 0,7
14. Max Verstappen [DNF] 6,3 0,5
15. Franco Colapinto 6,1 1,4
16. Alex Albon [DNF] 5,6 0,7
17. Carlos Sainz [DNF] 4,8 0,9
18. Kimi Antonelli [DNF] 4,6 0,7
19. Lance Stroll 4,1 0,7
20. Yuki Tsunoda 2,4 0,6


Giv din egen mening til kende på vores Facebookside.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER