Officielt: Doohan ude af Formel 1

En længe ventet annoncering er nu kommet. Jack Doohan er ude af Formel 1 og erstattes med øjeblikkelig virkning af Franco Colapinto.

Jack Doohan . Copyright Alpine F1

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 7/5 2025 klokken 09:05

Allerede under det sidste løb i 2024 forlød det, at Jack Doohan ikke ville holde længe hos Alpine, da Flavio Briatore ikke havde et ønske om at have ham på holdet.

Det er netop blevet bekræftet, at Franco Colapinto vil sætte sig i Alpinesædet allerede fra det kommende løb i Italien.

Colapinto fik debut i Formel 1 i 2024, hvor han midt på sæsonen kom ind og erstattede Logan Sargeant, der slet ikke formåede at performe for Williams.

Renault hyrede nogenlunde samtidig Flavio Briatore som speciel rådgiver hos Alpine F1, efter man havde indgået en kontrakt med Jack Doohan.

Netop det var Briatore ikke lang tid om at stille spørgsmålstegn ved, samtidig med at han gjorde det klart, at han helst så Carlos Sainz tage sædet.

Da Sainz valgte at gå til Williams, skiftede Briatore fokus over mod Colapinto, som endte med at få rollen som reservekører hos Alpine, da man ikke så nemt kunne komme ud af kontrakten med Doohan.

Manglende resultater fra Doohan er nu undskyldningen, som er brugt til at få ham sat af holdet, så Colapinto derved igen kan komme ud og kører F1-løb igen.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af BMF1.dk siden og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER