Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 9/3 2007 klokken 12:03
Man må sige, at det er i sidste øjeblik, at folkene fra Toyotas Formel 1 fabrik i Köln har fundet frem til noget der kan bruges, hvis det er sandt det de melder ud, her få dage før det sidste fly bliver sendt til Australien med Formel 1 biler og udstyr.
Både Ralf Schumacher og Jano Trulli var på banen for sidste gang i går, hvor Toyota afsluttede deres to dages test på Jerez banen i Spanien.
Begge piloter meldte efterfølgende ud, at de nye opdateringer de havde fået til deres ”Race One” pakke, virkede overbevisende og de ser nu meget optimistisk på deres muligheder for det første løb.
Om en uge, vil vi så se de første indikationer over hvordan holdene så virkelig står overfor hinanden.