• Forside

Første Formel 1 udstyr landet i Australien

Når vi ser bøgen springe ud, er vi ikke i tvivl om, at foråret er på vej. Når den første Jumbo Jet fyldt med Formel 1 udstyr, lander i Australien, er vi ikke i tvivl om, at Formel 1 sæsonen snart skydes i gang.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 8/3 2007 klokken 09:03


Den første Jumbo, med omkring 110 tons Formel 1 udstyr, er landet i Melbournes Avalon lufthavn.

Formel 1 sæsonen står for døren.

I løbet af de næste par dage, vil der lande yderligere 3 af de store fly, fyldt til randen med det herlige Formel 1 udstyr, herunder også bilerne.

Det sidste fly, med de sidste biler, vil lande på søndag i Melbourne, så der er nogle hold, der har meget travlt, når de pakker sammen efter den absolut sidste test inden sæsonstarten i morgen, fredag.

Mandag morgen, vil Formel 1 holdenes personale ankomme til Melbourne, hvor de så har en lille opgave med at få pakket deres lykkepose op!

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.