Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 22/1 2025 klokken 10:01
Kevin Magnussens primære opgaver i 2025 vil være at køre for BMW i fabrikkens Hypercar-projekt, men han vil også være at finde i Formel 1-paddocken, hvor han igen vil være tilknyttet HAAS F1.
Kevin har landet en aftale med HAAS, der minder meget om den, som Valteri Bottas har landet med Mercedes, nemlig som test og reservekører.
Ud over det vil han være en del af det hold, der tester tidligere års Formel 1-biler, for at kunne sammenligne den nye racers data med tidligere versioners data, for at give holdet de bedst mulige betingelser i at udvikle sig i den rigtige retning.
Dertil kommer, at Magnussen også få en del tid i simulatoren, som i den kommende sæson stilles til rådighed af Toyota, der har indgået et strategisk samarbejde med HAAS.