• Forside

Barcelona test sidste dag: Wurz hurtigst

Efter Nico Rosberg havde været hurtigst i Barcelona de første to dage, var det på tide at give den unge tyske kører en pause. Derfor overtog Kazuki Nakajima sædet og det sendte Alex Wurz på toppen af listen.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 2/3 2007 klokken 09:03

Spyker F1 fortsatte onsdagens trend med kun at teste med de to løbskørere Christijan Albers og Adrian Sutil. Mens Christijan Albers sluttede i de ’sædvanlige’ 1.23 tider, så kørte Adrian Sutil en tid under de 83 sekunder.

Mike Gascoyne sagde om testen

”Selv om vi mangler noget pace, så synes jeg vi kan være stolte af de forbedringer vi har opnået.”

Tiderne fra sidste testdag er uofficielle og blev som følgende

Plads Kører Team Tid Omg.
1. Alexander Wurz Williams-Toyota 1:21.748 59
2. Kazuki Nakajima Williams-Toyota 1:22.509 79
3. Adrian Sutil Spyker-Ferrari 1:22.755 68
4. Christijan Albers Spyker-Ferrari 1:23.186 81


Dermed sluttede den sidste officielle test i denne pre-sæson, men flere teams har bebudet, at de laver små private tests i næste uge.