2005 var jo et fantastisk år for Toyota med flere podieplaceringer og en forventning om, at sidste år ville holdet slå igennem. Det skete som bekendt ikke og interne rokeringer (læs fyringer) gjorde det ikke bedre for holdet fra Köln.
I år var Toyota på ny et af de første teams, der præsenterede deres 2007 udfordrer, men der er to ting, som virker fundamentalt forkert med holdet. Aerodynamisk er TF107 noget skidt med en tendens til massiv understyring og motormæssigt lever motoren heller ikke op til de andre motorer i Formel 1.
Motoren er ikke kraftig nok, men det er svært at sige for meget om motoren, da Williams teamet virker til at få mere ud af motoren end fabriksteamet Toyota.
Meget må skyldes TF107’s elendige aerodynamik. I Bahrain tester man en ny næse, der skal være medvirkende til at eliminere den understyring, som bilen lider af.
Kimi Raikkonen var den hurtigste ned af langsiden i går
Omgangshastighederne er ikke særlig hurtige og det skyldes, at bilerne kører med mere downforce for at kunne komme rundt i svingene, og det koster på langsiderne.
BMF1 er kommet i besiddelse af topfartshastighederne fra gårsdagens Bahrain test og her er det tydeligt at se, at Toyota langt fra er konkurrencedygtige.
Med en forskel på 14,8 km/t imellem hurtigste mand og Jarno Trulli på toppen, snakker vi mere end 4 m/s forskel per sekund på toppen, og det bliver til lang afstand på en langside.
Jarno Trulli havde ikke meget fart på TF107 i går.
Topfarten for de 16 onsdagstestere lyder som følgende.
Plads |
Kører |
Team |
Topfart |
1. |
Kimi Raikkonen |
Ferrari |
300.6 km/t
|
2. |
Pedro De La Rosa |
McLaren Mercedes |
300.1
|
3. |
Heikki Kovalainen |
Renault |
297.3
|
4. |
Lewis Hamilton |
McLaren Mercedes |
297.2
|
5. |
Felipe Massa |
Ferrari |
295.9
|
6. |
Rubens Barrichello_ |
Honda |
294.9
|
7. |
Giancarlo Fisichella |
Renault |
294.0
|
8. |
Nick Heidfeld |
BMW Sauber |
293.9
|
9. |
Vitantonio Liuzzi |
Toro Rosso |
290.5
|
10. |
Jenson Button |
Honda |
290.3
|
11. |
Mark Webber |
Red Bull Racing |
290.2
|
12. |
Takuma Sato |
Super AguriF1 |
289.9
|
13. |
Robert Kubica |
BMW Sauber |
288.7
|
14. |
David Coulthard |
Red Bull Racing |
288.1
|
15. |
Ralf Schumacher |
Toyota |
286.8
|
16. |
Jarno Trulli |
Toyota |
285.8
|
Med så stor en forskel er det forståeligt, at Toyota ligger nede, hvor de gør. Normalt har Mike Gascoyne stået for at designe en B-version, men eftersom han ikke længere er at finde hos Toyota (han er hos Spyker), så er det tvivlsomt om Toyota har kapaciteten til at bygge en B-version.