Da Lewis Hamilton annoncerede sit chok-skifte til Ferrari efter at have været hos Mercedes siden 2013, stod det klart at et af feltets top-kørere nu var ledig på markedet til 2025.
Siden da har Sainz været koblet til næsten alle hold i feltet, hvor der er et ledigt sæde i 2024. Senest blev det spekuleret i at Mattia Binottos (tidl teamchef hos Ferrari, red.) rolle som ny teamchef hos Sauber/Audi, ville være en indgang for Sainz ind til Audi i 2025, hvor Nico Hülkenberg allerede har kontrakt.
Førstevalg hos Williams
James Vowles til Belgiens Grand Prix 2024
Copyright Williams F1
Teamchefen for Williams, James Vowles, har tidligere annonceret direkte at Carlos Sainz var teamets førsteprioritet for det andet sæde i 2025 - det første sæde er allerede optaget af Alex Albon, som har kontrakt indtil udgangen af 2026 sæsonen.
Williams er ikke et top-hold lige nu, men med ansættelsen af Vowles har teamet store ambitioner for fremtiden. Det må dog betegnes som et lidt overraskende valg for Sainz, der må have haft tilbud fra næsten alle teams i feltet.
Hvad nu, Magnussen?
Kevin Magnussen har allerede annonceret at han ikke kører for Haas i 2025, og da han senest blev spurgt til hvordan det gik med kontraktforhandlinger, så pegede danskeren på Carlos Sainz og sagde at han var proppen i flasken, som skulle skydes af, før nogle andre kontrakter kunne forhandles på plads.
P.t. er der et ledigt sæde hos Mercedes, RB F1, Alpine og Sauber/Audi.