FIA afviser ændring af pointsystem

Der kommer ikke til at ske ændringer i antallet af point, der bliver uddelt, selvom flere teams har talt om dette. Det blev besluttet på et møde i FIA's Formel 1 kommission.

FIA . Copyright BMF1

Af: Andreas Hansen (ah@bmf1.dk) d. 24/7 2024 klokken 13:07

Skal der uddeles point til top-12 eller måske endnu længere ned?

Det har været spørgsmålet, som FIA og de forskellige teams har skullet diskutere i forbindelse med et møde i tirsdags. Men der kommer altså ikke til at ske nogen ændringer af pointsystemet fra 2025.

Alle ti teams har nemlig nedstemt forslaget, som første gang blev bragt på banen i april måned af flere teams i midterfeltet.

Der har været flere forslag på banen. Både forslag om point til top-12, top-14 og endnu længere ned på gridden.

Men på trods af, at flere teams selv har bragt forslaget på banen, så er det nu endeligt nedstemt.

Det er uvist, hvorfor forslaget er blevet nedstemt. Måske har man ikke kunnet finde frem til en løsning, som alle var tilfredse med.

Et andet argument kan være, at feltet er blevet mere tæt, hvilket gør, at flere teams nu har muligheden for at kæmpe med om point, og derfor er det ikke umiddelbart nødvendigt med en ændring af pointsystemet.

OM SKRIBENTEN

Andreas fra BMF1 Andreas er studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Optakt til Belgiens Grand Prix Har Red Bull-raceren været ulovlig? »