Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 6/6 2024 klokken 10:06
Det må ikke være rigtigt fedt at være Esteban Ocon for tiden.
Uden det er meldt helt klart ud af Alpine ledelsen, er Ocon opsagt som Formel 1 kører for holdet, efter denne sæson, som en direkte følge af manglende evne til at samarbejde.
Uheldet i Monaco, var den sidste dråbe der fik bærret til at flyde over, selvom det kan diskuteres om det udelukkende var hans fejl.
Men når man taler om samarbejde, duer det ikke at presse sig forbi sin holdkammerat et sted hvor der er tvivlsomt med plads.
Lige efter uheldet, udtalte Alpine holdchef Bruno Famin, at det ville få konsekvenser for Ocon, hvilket man må sige at han holdt ord på.
Doohan er den oplagte kandidat til at tage over efter Ocon i den kommende sæson, hvilket holdet understreger med, at lade den unge australier tage FP1 i Canada.
Han har aldrig prøvet at kører i Montreal før, så ikke nok med at det er hans første tur i den nyeste Alpine racer, skal han også lære en ny bane at kende, hvorfor der ikke er de store forventninger til at han vil sætte konkurrencedygtige tider.
"Mit fokus vil være på, at gøre det bedste for holdet. Vi skal lærer bilen at kende og så skal vi se om jeg kan komme med noget tilbage til holdet, som de kan bruge hen over weekenden," udtalte Doohan i forbindelse med annonceringen af at han kører FP1 på fredag.