Som vi kunne fortælle tidligere i dag, har Honda testet vinteren igennem med en helt sort bil, uden sponsor-logo af nogen art. Dette angiveligt for at gøre offentligheden klar til den nye linie man har valgt fra teamets side, og dels for at gøre aerodynamiske detaljer mere utydelige.
Det er da også et meget anderledes 'livery', som Honda præsenterer. En bil dækket af billeder fra søgemaskinen Google Earth, noget der understreger tidligere antagelser om, at man vil satse på at gøre sporten mere grøn og miljøvenlig.
Billedet stammer fra
www.HondaRacingF1.com
Honda RA107 i Google Earth livery. Image www.hondaracingf1.com
Som det ses, er hele bilen dækket af et stort verdenskort. Det eneste sponsorlogo er et lille Bridgestone mærke på siden af næsen. Husk at mandag er den store dag, hvor bilen officielt afsløres. Og vi er selvfølgelig med hele vejen.