Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 15/5 2024 klokken 09:05
Toto Wolff melder optimistisk ud, at Mercedes nu har løst et af deres helt store problemer med deres Formel 1 racer, igen.
Det er ikke første gang han er kommet med den udmelding, så det bliver spændende at se, om Mercedes igen er med i front, når Formel 1 feltet i den kommende weekend indtager Imola, i Italien.
"Vi har en tro på, at vi har identificeret hovedårsagen til vores problemer, hvilket betyder at vi vil komme med en del nye opdateringer, startende allerede i den kommende weekend," lød det fra Wolff op til Imolas Grand Prix.
Wolff understreger dog, at de ikke har løst alt endnu, men at de nu mener at de er på rette vej og at de forventer at kunne være med helt i front, inden sommerferien.
Det er ikke første gang at Wolff har kommet med sådan en udmelding, uden det har ført dem frem i feltet, men der er næppe tvivl om, at Mercedes, med den store kapacitet de har, vil få løst deres udfordringer og igen vil være et rigtigt top-hold.