Da Hamilton skrev kontrakt med Ferrari for 2025 og fremover, betød det samtidig, at Ferraris holdchef, Fred Vasseur, måtte give Carlos Sainz en fyreseddel efter denne sæson.
Sainz har svaret igen ved at vise sig hurtigere end alt der ikke kører Red Bull, og har stabilt overhalet hans højtbesungne holdkammerat, Charles Leclerc, i løbene.
Disse præstationer har holdene da heller ikke været blinde for, men som tiden går, ser det ud til, at de mange åbne døre begynder at blive lidt vanskeligere at holde åbne.
Australiens Grand Prix 2024. Sejr til Carlos Sainz Jr. efter at Max Verstappen måtte udgå
Copyright Ferrari
Med Fernando Alonsos nye kontrakt hos Aston Martin, er der en dør mindre. Lance Stroll kunne mange nok godt ønske gav plads til en hurtigere kører, men det sker nok næppe.
Mercedes kunne og burde være en mulighed, men det ser ikke ud til, at de har travlt. Toto Wolf håber stadig på, at Red Bull imploderer, og han kan få Max Verstappen. Han har sågar allerede fået moderfirmaets bestyrelse til at godkende en potentiel kontrakt med Verstappen som får Hamiltons Ferrarikontrakt til at blegne, og han er parat til at tage Helmut Marko med om nødvendigt. Derudover har de den talentfulde GP2-kører, Andrea Kimi Antonelli som en lovende mulighed hvis det er nyt talent der skal til.
Belgiens Grand Prix 2022. Mercedes AMG F1 fejrer AMGs 55 år fødselsdag
Copyright Mercedes AMG
Christian Horner og Red Bull har ligeledes kigget og kommenteret på Sainz, men med en Sergio Perez der præsterer godt og som lader til at have affundet sig med en rolle som 2. violin i et partnerskab der giver mindelser om Schumacker/Barrichello for 20 år siden, er der ikke nødvendigvis grund til at ændre på noget der allerede virker.
Ungarns Grand Prix 2001 - Podiet med Michael Schumacer, Rubens Barrichello og Jean Todt
Copyright Ferrari
Kick-Sauber som bliver til Audi i 2026 har ikke gjort nogen hemmelighed af deres interesse for Spanieren, men de synes at ville have en forpligtelse fra ham allerede indenfor de næste par uger, og med deres nuværende præstationer er der ikke meget tvivl om at det bliver et langtidsprojekt som måske tidsmæssigt kommer til strække sig længere end Sainz kan holde formen og motivationen.
Stake F1 Team Kick Sauber C44 i Saudi Arabien.
Copyright Zak Mauger
Williams har i princippet 2 ledige sæder til næste år, men hvis ikke der er andre steder at tage hen, bliver Albon hængende, hvilket efterlader Logan Sargents sæde. Men om det kan gå til en højtbetalt kører er nok tvivlsomt, og under alle omstændigheder er det et par skridt baglæns på gridden.
Alpine har der ikke været meget tale om i den anledning. Ikke mange kan helt finde ud af hvad de tænker og hvem i holdet der eventuelt overhovedet tænker hvad i øjeblikket. Det er tankevækkende.
Denne gennemgang er en subjektiv vurdering fra denne skribent, og man er velkommen til at være uenig eller kommentere på artiklen, så længe man gør det i en sober tone.