Ricciardo tvivlsom til Qatar

Forventningerne til at Daniel Ricciardo ville være tilbage i AlphaTauri raceren når Formel 1 feltet kommer til Qatar, har været store, men nu melder Red Bull chef, Christian Horner noget andet ud.

Ungarns Grand Prix 2023 . Copyright AlphaTaui

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 28/9 2023 klokken 08:09

"Som det ser ud nu, er det mere usandsynligt en sandsynligt, at Daniel, Ricciardo red., kommer til start i Qatar," lød det kort og direkte fra Christian Horner, da han blev spurgt ind til hvordan det gik med Ricciardo.

Daniel Ricciardo pådrog sig skaden, hvor han brækkede hele 7 knogler i den ene hånd, under den første frie træning i Holland, efter et møde med barrieren.

Med 4 skruer i hånden, er det stærkt begrænset hvad hans super-læge, som var manden der fik Lance Stroll tilbage i bilen på rekordtid i starten af sæsonen, kan gøre.

Red Bull har således bedt Liam Lawson om at holde sig klar, til endnu et løb, skulle Ricciardo ikke blive klar. Dog understreges det, at de ikke helt har opgivet håbet om at se australieren i AlphaTauri raceren igen i Qatar.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Sargeant giver Williams problemer Kvinde tester Aston Martin F1-racer »