Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 27/9 2023 klokken 12:09
Williams har været et hold i dyb krise, gennem mange år, hvilket betyder at holdets produktionsfaciliteter er meget gamle, nedslidte og for små.
Når de så har en kører, som amerikanske Logan Sargeant, der nærmest uden undtagelse, smadre en racer, mere eller mindre, hver løbsweekend, giver det dem store problemer.
Lige nu er det så grelt, at man er begyndt at se på at sætte "gamle" stumper på bilerne, som ikke spiller rigtigt sammen med nogle af de opdateringer Williams raceren har fået hen over sæsonen, simpelthen for at kunne få begge biler til start, til samtlige af de sidste 6 løb.
"Vi skal, som alle andre, passe på økonomien, hvilket betyder at det ikke rigtigt er en option at få produceret stumperne e ude i byen, hvor det hele koster omkring tre gange så meget, som når vi producerer dem selv," kom det fra Vowles.
"Men der er desværre stumper, vi ikke kan nå at lave selv, som vi må få lavet ude i byen. Men det er forhåbentligt ikke så mange," tilføjede han.
Ud over, at produktionen har problemer med at følge med Sargenats forbrug, er det også ret recoursekrævende at få dem sendt fra England, til de sidste løb, der alle er langt væk fra England.
Med de store udfordringer, vil det betyde at Sargeant ikke vil have samme udstyr til rådighed som Albon, som holdet helt klart vil favorisere, skulle man ende ud i et scenarie hvor der bare ikke er komponenter nok til at samle en løbsklar bil.