Beslutningerne er taget hos Red Bull

Den tidligere Formel 1 kører, Ralf Schumacher, bror til legendariske Michael Schumacher, hævder at vide, at Red Bull allerede har deres kører line-up på plads for 2024. Tilmed understreger han det med, at alt andet vil være ulogisk.

Sergio Perez . Copyright Red Bull Contentpool

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 21/9 2023 klokken 10:09

Ralf Schumacher har over de seneste år, igen fundet glæde ved at beskæftige sig med Formel 1, en lyst der ellers har været væk siden hans bror, Michael Schumacher, kom galt afsted på en skitur.

Det har medført en del, specielle udtalelser, hvor nogle af de vildere, senere har vist sig at være rigtige, men som ofte bæger præg af, at han ikke er meget bedre til at gætte på hvad der kommer til at ske i Formel 1, end os andre.

Nu er han ude med udtalelser omkring Red Bull og søsterholdet AlphaTauri, der til næste år får ny titelsponsor i form af Hugo Boss. To hold, han som alle andre Formel 1 fans følger, men ikke rigtig har specielle kontakter til.

Dog er han sikker på, at han ved hvilke kørere der vil kører hvor, i 2024, og Sergio Perez er ikke en af dem, til trods for at han har en kontrakt med Red Bull i 24 også.

Schumacher udtaler, at der kommer til at ske en rokade, efter den stærke indsats af Liam Lawson, efter han trådte ind som super vikar for den skadede Daniel Ricciardo.

"Liam Lawson vil blive sat ind hos AlphaTauri, ved siden af Yuki Tsunoda, der vil få sin kontrakt forlænget i denne weekend, hvor Formel 1 feltet er i Japan," kom det meget sikkert fra Tyskeren.

"Det betyder ikke, at Red Bull vil sende Daniel Ricciardo på pension, igen, men derimod Sergio Perez, der ikke leverer den varer som Red Bull har købt hos ham."

"Så hos Red Bull bliver det Max Verstappen og Daniel Ricciardo, der igen vil være makkerpar, efter denne sæson," sluttede han.

For at være fair overfor Schumacher, kan vi konstaterer at han ikke er den eneste, der menes at vide, at det er sådan det ser ud hod Red Bull.

Der er mange der peger på hvor stor betydning at Daniel Ricciardo har haft på AlphaTauri, til trods for hans meget korte tid i bilen. Hvilket især tilskrives hans stærke tekniske indsigt, som Red Bull ikke rigtigt mangler på deres hold, men som igen er langt bedre end det Perez har formået at byde ind med, hvilket betyder at Perez ikke har formået at sætte den hurtige bil op, så den passer ham.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Multiårs aftale med Piastri Optakt til Japans Grand Prix »