Er F1 snart en lukket old boys-klub?

Magnussens kontraktforlængelse med Haas er selvfølgelig en god nyhed for ham og hans danske fans. Men Günther Steiners valg af danskeren tyder på problemer, både hos Haas og en generel tendens i Formel 1.

Kevin Magnussen og Nico Hülkenberg er klar for Haas F1 i 2024 . Copyright Haas F1 - LAT Photo

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 28/8 2023 klokken 19:08

Lad os starte med et lidt flabet spørgsmål:

Hvilken dansker ville du helst se i Formel 1 – den 30-årige Kevin Magnussen eller den 21-årige Frederik Vesti?

Set med de danske briller på er svaret åbenlyst: Begge. Men hvis vi skal være realistiske, må vi indrømme at det, at der overhovedet er én dansker med i Formel 1, er stort nok i sig selv.

At Haas valgte at forlænge Kevin Magnussens kontrakt kom måske ikke som den helt store overraskelse, men så alligevel: Kevin Magnussen ligger bagud med 3:11 i kvalifikationsduellen mellem Haas-kørerne. I løbene er det mere lige, hvor Magnussen kun er bagud 6:7.

Det er kun i selve sprintløbene, hvor Magnussen fører foran Hülkenberg med 2:1. I de såkaldte sprint-shootouts fører Hülkenberg 2:1.

Kevin Magnussen og Nico Hülkenberg er i den grad klar til 2024 for Haas F1Kevin Magnussen og Nico Hülkenberg er i den grad klar til 2024 for Haas F1
Copyright Haas F1 - LAT Photo


Når Haas så alligevel vælger Kevin Magnussen og ikke en anden yngre kører, tyder det på, at Haas har brug for Kevins erfaring til at udvikle bilen i den rigtige retning. Haas har ingen interesse i at gentage en sæson som 2021 med nul point og kørere som Mick Schumacher og Nikita Mazepin.

Men går det så i den rigtige retning for Haas?

I øjeblikket er der ikke meget der tyder på det, for på trods af især Hülkenbergs gode kvalifikationer og Magnussen gode præstationer i løbene, så ender begge Haas-biler hurtigt med at blive overhalet af det meste af feltet og dermed uden for pointene – som i 2019.

Belgiens Grand Prix 2019. Haas kørerne under løbetBelgiens Grand Prix 2019. Haas kørerne under løbet
Copyright Haas F1


Tendensen i Formel 1 tyder dog på, at de forskellige F1-teams er blevet mere tilbageholdende med at tage unge kørere ind.

Da 27-årige Pierre Gasly skiftede fra AlphaTauri til Alpine, erstattede Helmut Marko franskmanden med 28-årige Nyck de Vries. Og da denne ikke præsterede, blev han skiftet ud med den 34-årige Daniel Ricciardo. Forinden havde Haas skiftet den 24-årige Mick Schumacher ud med den 36-årige Nico Hülkenberg.

Der går desuden rygter om, at den nu 36-årige Sebastian Vettel kan være på vej tilbage for at køre for Audi-Sauber – i 2026.

Audi er nu en del af Sauber MotorsportAudi er nu en del af Sauber Motorsport
Copyright Audi AG


Man kan selvfølgelig vælge at være nostalgisk og glæde sig over de ældre herrers genkomst i Formel 1, men hvad med talenterne som Frederik Vesti eller den 22-årige Christian Lundgaard, der var en del af Renaults/Alpines juniorprogram?

Da der kun er 20 sæder at vælge mellem i Formel 1, kan det hurtigt blive et problem at finde et fornuftigt sæde, hvor talentet ikke skal opvejes af sponsorpenge og kørerens markedsførings- og reklameværdi på bestemte markeder.

Det er efterhånden længe siden, at den 20-årige franskmand Theo Pourchaire blev spået en snarlig, men intet er sket. Udsigterne til at få en fod indenfor i F1 for 24-årige Pato O'Ward, 26-årige Álex Palou eller 23-årige Arthur Leclerc er heller ikke de bedste lige i øjeblikket.

Alex PalouAlex Palou
Copyright Penske Intertainment: Joe Skibinski


En løsning kunne være flere team i Formel 1, men her ligger FIA og det officielle Formel i krig med hinanden og kan ikke finde ud af, hvordan pengene skal fordeles.

I øjeblikket er der rygter om, at FIA står parat til at godkende 2 nye teams til Formel 1, så der fra 2026 måske vil være 12 teams.

Det ville betyde 4 nye sæder – måske ét til Vesti. Og ét til Magnussen. Og ét til Lundgaard. Hvem ved...

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Hollands GP - Løbsresumé. Verstappens 9. symfoni Liam Lawson erstatter Ricciardo – igen »